Fredning af Marbæk

DN vil beskytte Marbæk-området med en fredning

Det enestående naturområde Marbæk nordvest for Esbjerg bør fredes. Det mener Danmarks Naturfredningsforening, der netop har igangsat et fredningsarbejde for området.
Marbæk-området er rigt på sjældne naturtyper, og i det varierede terræn findes et væld af sjældne arter.
Snart kan området blive sikret og beskyttet gennem en fredning. Danmarks Naturfredningsforening har nemlig netop besluttet at arbejde for en fredning af området, og inviterer derfor Esbjerg Kommune til et samarbejde om fredningsprojektet.

Du kan læse pressemeddelelsen fra DN her.