I 1918 opkøbte kommunen et hede- og engareal nord for Esbjerg. Siden 1914 var der anlagt ca. 7 ha skov, og kommunen fortsatte tilplantningen, så området med tiden voksede ud til det, der i dag udgør Guldager Plantage.
Plantagen er i dag langt mere lysåben med en stadigt voksende andel af løvtræ som bøg og alm. eg. Plantagen rummer åbne mose- og engarealer samt en række småsøer. For at bevare de lysåbne områder foretages der jævnligt naturpleje i form af græsning med skotsk højlandskvæg samt manuel fjernelse af ny træopvækst.
Der er fine stier rundt i området, som mange lokale bruger til at nyde en tur i skoven.
Parkeringsplads for enden af skovridervej.
Porsemosen rummer mange fine planter.
Om efteråret farves området af frøstandene af benbræk.